Nyager Skole – Rødovre

Ny indskoling/SFO på fredet skole

Nyager skole er tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1959-1964. Skolen er opført efter en indbudt arkitektkonkurrence.

Den bærende idé for projektet var at skabe intimitet og overskuelighed trods et elevtal på op til 1100 børn. Bygningen er udformet over en etplans kamstruktur, i gule mursten med store vinduespartier og adgang til gårdhaver fra alle klasselokaler. Anlægget er bygget op over et modul på 2 m med en fagklasse- og administrationsfløj mod vest. Herfra går en forbindelsesgang til 3 fløje med klasseværelser, der hver er opdelt i 2 afsnit. Fløjene har øst-vest-vendte rum, som belyses dels gennem almindelige vinduer, dels gennem højtsiddende, tilbagetrukne vinduer i hele facadens længde. Nyager skole er fredet.

I 2013 udførte NÅR tilbygning med en ny indskolingsafdeling, etape 3 SFO. Alt murerarbejde(skalmur, flisearbejde m.m.) + alt tømrer, snedker og VVS er udført i egenproduktion.

Bygherre Rødovre Kommune
Entrepriseform Murerentreprise
Entreprisesum -
Ingeniør Rødovre Kommune
Arkitekt Rødovre Kommune
Udført 2013