I NÅR har vi 5 lærlinge som lige inden den praktiske del af svendeprøven, blev sendt hjem fra skolen grundet den omspændende Coronavirus, og derfor ikke kunne udføre selve svendeprøven.
Alle 5 har bestået svendeprøven – uden at udføre den praktiske del, og kan nu kalde sig tømrersvende. Informationen har de nye svende fået pr. post, hvilket giver ordet ”svendebrev” en ny dimension.
I NÅR tager vi socialt ansvar, og vi er utrolig stolte hver eneste gang en af vores lærlinge bliver udlært. At vi nu står med hele fem nyudlærte tømrersvende gør os utrolig glade. To af dem bliver i firmaet, en har selv fundet andet arbejde, og de to sidste skal ud at finde nye udfordringer.