Murermester Johnny Gyllensteen fra NÅR A/S er både glad og stolt. Glad for at 3 lærlinge bliver i firmaet efter endt læretid. Stolt over de flotte resultater de alle opnåede ved svendeprøven.
Fredag i sidste uge var en festdag for murerafdelingen hos NÅR. Tre af firmaets dygtige lærlinge bestod svendeprøven, en fik bronze. Murermester Johnny Gyllensteen og flere af de svende der har været med til at gøre dem til dygtige håndværkere, deltog ved arrangementet hvor svendebrevene kom i hus.
NÅR A/S er meget begejstret for at alle tre har valgt at tage imod tilbuddet om fortsat ansættelse i firmaet. ”Det styrker os i forhold til, den fortsatte udvikling af afdelingen på det kvalitative område, men også på at, vi kan fastholde dygtige medarbejder, der ønsker at være en del af NÅR A/S” udtaler den stolte murermester.
NÅR ønsker stort tillykke til alle tre og ser frem til et fortsat godt samarbejde.